Hvert år i november forvandles danske butikker og webshops til rendyrkede jagtmarker for tusindvis af tilbudsjægere. Black Friday har på få år udviklet sig fra et amerikansk fænomén til en af årets absolut største shoppedage i Danmark, hvor forventningerne til rabatter og gode handler er tårnhøje – og hvor både forbrugere og erhvervsliv sætter alle sejl ind.

Men hvordan blev Black Friday egentlig så stor herhjemme? Hvorfor er danskerne så vilde med at kaste sig ud i shoppingfeberen, og hvilke rekorder er blevet slået undervejs? I denne artikel dykker vi ned i Black Fridays rejse fra importeret tilbudsfest til milliardomsætning og ser nærmere på, hvordan dagen former vores forbrug, detailhandlen og de trends, der kan komme til at præge fremtidens Black Friday.

Black Fridays oprindelse og indtog i Danmark

Black Friday har sine rødder i USA, hvor dagen traditionelt markerer starten på julehandlen dagen efter Thanksgiving. Oprindeligt blev navnet “Black Friday” brugt af politiet i Philadelphia i 1960’erne for at beskrive den massive trafik og menneskemængde, der opstod, når folk strømmede ud for at gøre et kup på årets store udsalgsdag.

Siden har begivenheden udviklet sig til en global shoppingfest. I Danmark begyndte Black Friday for alvor at gøre sit indtog omkring 2013, hvor flere større detailkæder og webshops valgte at importere konceptet.

Danske forbrugere tog hurtigt idéen til sig, og de senere år har Black Friday cementeret sin plads som årets største handelsdag, hvor både butikkerne og forbrugerne gør en ekstra indsats for at udnytte de mange tilbud. I dag er Black Friday en fast del af den danske detailhandel og markerer startskuddet til julehandlen.

Shoppingfeber: Danskerne og de gode tilbud

Når Black Friday ruller ind over Danmark, spreder der sig en form for kollektiv shoppingfeber, hvor jagten på de bedste tilbud nærmest bliver en folkesport. Danskerne har taget den amerikanske tradition til sig med åbne arme, og i dag er det blevet et fast årligt højdepunkt for både forbrugere og butikker.

Mange forbrugere planlægger deres indkøb i ugerne op til dagen og udarbejder lister over ønskede varer, der måske ellers ville være uden for rækkevidde.

Særligt elektronik, tøj og sko er populære kategorier, men også alt fra møbler til oplevelser ryger i indkøbskurven, når priserne får et markant dyk. Sociale medier og reklamer fylder dagene op til Black Friday med lokkende kampagnetilbud og nedtællinger, der skærper forventningens glæde og forstærker frygten for at gå glip af de bedste køb.

Butikkerne har lært at spille på forbrugernes lyst til at gøre en god handel og iscenesætter udsalgene som en unik mulighed, der kun findes denne ene dag om året.

Det er blevet normalt at stå tidligt op eller sidde klar foran computeren ved midnat for at sikre sig de mest eftertragtede varer, og for mange er det næsten blevet en tradition at dele dagens kup og shoppinghistorier med venner og familie.

Samtidig har Black Friday også en social dimension, hvor det at shoppe sammen – enten fysisk eller digitalt – skaber fællesskab og samtaleemner. For mange danskere er det ikke kun besparelsen, men også spændingen ved jagten, der driver værket; fornøjelsen ved at overvinde mængden og kapre det bedste tilbud giver et lille adrenalin-kick. På den måde har Black Friday på få år ændret danskernes forbrugsvaner og sat nye standarder for, hvordan vi jagter og fejrer de gode tilbud.

Rekorder og omsætningstal: Så stor er Black Friday blevet

Siden Black Friday for alvor fik fat i Danmark omkring 2013, har dagen udviklet sig til årets største handelsdag og slået den ene rekord efter den anden. Ifølge tal fra Dansk Erhverv og Nets er omsætningen på Black Friday steget markant år for år – fra cirka 1 milliard kroner i 2014 til over 2,1 milliarder kroner i 2022, hvor der blev handlet for svimlende beløb både online og i fysiske butikker.

• På Blackfriday.dk kan du læse meget mere om Hvor stor er Black Friday ?.

Særligt e-handlen har oplevet eksplosiv vækst på Black Friday, hvor op mod halvdelen af den samlede omsætning nu stammer fra netbutikker, og flere og flere danskere vælger at lægge deres handler online for at undgå trængsel og få adgang til de bedste tilbud døgnet rundt.

Black Friday har også udvidet sig fra en enkelt dag til en hel uge – eller endda en hel måned med “Black Week” og “Black November” – hvor butikkerne tyvstarter med tilbud for at lokke forbrugerne til.

Omsætningstallene vidner om, at danskerne i stigende grad bruger dagen som anledning til både at købe julegaver og gøre store indkøb til sig selv.

I 2023 forventede flere brancheorganisationer, at den samlede omsætning ville sætte endnu en rekord, trods inflation og økonomisk usikkerhed, hvilket understreger Black Fridays position som en uundværlig begivenhed i dansk detailhandel. Samlet set har Black Friday på under et årti forvandlet sig fra et amerikansk fænomen til en økonomisk højtid i Danmark, hvor både forbrugere og butikker sætter alle sejl ind for at slå tidligere års rekorder.

Fremtidens Black Friday: Bæredygtighed, trends og forbrugermønstre

Selvom Black Friday fortsat er en af årets største handelsdage i Danmark, er der tegn på, at forbrugernes adfærd og virksomhedernes tilgang er under forandring. Bæredygtighed fylder mere i danskernes bevidsthed, og flere forbrugere stiller spørgsmål ved nødvendigheden af at købe nyt – især når det gælder impulskøb og overforbrug.

Mange butikker forsøger derfor at imødekomme de nye forventninger ved at fremhæve bæredygtige produkter, tilbyde længere kampagneperioder eller fokusere på kvalitet fremfor kvantitet.

Samtidig ses en stigende interesse for genbrug, cirkulære forretningsmodeller og grønne alternativer på Black Friday, hvor begreber som ”Green Friday” og ”Drop Black Friday” vinder frem. Fremtiden peger mod en Black Friday, hvor traditionelle udsalg og rabatter i højere grad balanceres med ansvarlige valg, og hvor både butikker og forbrugere navigerer efter nye trends, der tager hensyn til miljø, etik og langsigtet forbrug.